Familieterapi og samtaler

”Familie ansigter er magiske spejle. Ser du på de mennesker der hører til dig, ser du fortiden, nutiden og fremtiden”

Citat af forfatter: Gail Lumet Bucklet, frit oversat

”Forældre kan opdrages til at forstå, men så ska` man også ha` haft dem fra små”

Piet Hein


I enhver familie er der en rigdom af relationer og bånd. Når vi som mennesker bliver ved med at med at etablere familier og forsøge at gøre dem til et godt sted at leve, så er det vel netop fordi, de fleste trives godt med at indgå i netop den rigdom af relationer.


Med guderne skal vide, at det kan være vanskeligt. Ligeså svært, som det kan være for de voksne at finde ud af, endsige blive enige om, hvordan deres børn skal opdrages, kan det være for børn at få deres forældre til at lytte til dem og se dem. Bedst som familien alligevel har fået skabt en vis form for harmoni, så sker der noget nyt, som kræver en ny balance: et nyt barn kommer til, en lille pige bliver pludselig teenager eller storebror flytter hjemmefra, far bliver arbejdsløs eller mor bliver syg. I virkeligheden kan man jo også sige, at livet består af evig bevægelse og forandring. Nogle gange kan det være lidt svært, at følge med og nogle gange kan man have brug for et anderledes rum at tale sammen i.

Med familiesamtalen tilbyder jeg en mulighed for, at alle familiemedlemmer kan blive hørt og inddraget i samtalen. På den måde er der ingen, som kommer til at føle sig udenfor, eller som behøver at gætte sig til hvad, der er problemet og hvem der er skyld i det. Jeg tilstræber en anerkendende form, hvor ressourcerne bliver synlige således, at det bliver muligt, at bringe de gode kræfter i spil og genvinde balancen. Målet er, at familien kan fungere som det fundament, som hver enkelt har brug for.

 

Til forside
Tlf: 20 63 18 00
 

Aalborg Psykolog Praksis // Rosenlunden 4 // 9000 Aalborg // Tlf: 20 63 18 00 // CVR: 28447752 // E-mail: lkd@aalborgpsykologpraksis.dk