Hvad står narrativ for?
”To arrive at the old remembered gate And to know it For the first time".
T.S: Eliot
Ordet narrativ betyder fortælling eller historie. Vi bærer alle rundt på en (livs)historie eller (livs)fortælling. I narrativ terapi sættes fokus på din fortælling om dig selv. Den narrative terapeut er optaget af, at få tydeliggjort og at fortykke de fortællinger som fortæller om dine styrker og ressourcer.
I den narrative terapi er grundholdningen: Det er problemet der er problemet og ikke personen der er problemet. Ved at adskille problemet fra personen, bliver det lettere at skabe en ændring og en udvikling ifht. problemet.
Hvad står anerkendelse for?
”Talløse gange over hele verden har jeg set, hvad der sker, når folk som ikke er vant til at blive værdsat, føler, at de bliver hørt. Oplevelsen af at blive hørt gør det muligt for dem, at være fuldt tilstede og at yde deres bedste på en måde, som ellers ikke ville have været mulig”
Pastor Charles P. Gibbs
At anerkende er ikke det samme som at rose, eller nødvendigvis at være enig. At anerkende handler om at se, at respektere og at værdsætte. I den systemiske narrative tilgang er logikken, at vi vokser ved at blive anerkendt. Anerkendelsen er en grundholdning, som terapeuten ligger ind i terapien hele vejen igennem.