Uanset om du er pårørende, om du har mistet en af dine kære, eller om du selv er syg, så er det en situation, som kræver dig på en særlig måde.
I vores daglige liv har vi som regel en basal tillid til verden og til og selv. ”Hvis bare jeg kører pænt i trafikken og tager mine forholdsregler, så sker der mig ikke noget”, er vi tilbøjelige til at tænke.
Når vi bliver ramt af krise brister den tillid og vi kan opleve forskellige følelsesmæssige tilstande: angst, sorg, vrede, tomhedsfølelse, smerter mv.