Afbud
Jeg vil gerne have afbud så tidligt som muligt og allersenest kl 16 dagen før på SMS til 20631800.
Hvis du melder afbud senere kommer du til at betale et udeblivelsesgebyr, idet jeg ikke kan nå at indkalde en anden til samtale.
Udeblivelsesgebyret svarer til egenbetalingen.
Du mister ikke samtalen i forhold din ret til 12 samtaler. Hvad angår privat forsikring er der forskellige regler, og det vil derfor som udgangspunkt være dig, som betaler mig og efterfølgende selv sørger for at få det refunderet af forsikringen.
Tavshedspligt
Som psykolog har jeg tavshedspligt om indholdet i samtalerne, men oplysningspligt, hvis jeg bliver bekendt med at en person vil gøre skade på sig selv eller andre. Jeg er også forpligtet til at videregive informationer om vilkår for børn, der antages for at være ulovlige. Herunder omsorgssvigt og krænkelser.
For at jeg kan orientere din læge, når du starter og afslutter psykologsamtalerne, vil du blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring.
Databeskyttelse/EU´s persondataforordning
Som databehandler skal jeg behandle og opbevare dine persondata i overensstemmelse med lovgivningen.
De data som indsamles i klinikken under samtaleforløbet, er således kun data, der er relevante for at kunne sikre dig et optimalt samtaleforløb. Ved samtaleforløbets start beder jeg dig om at underskrive en samtykkeerklæring til behandling af personoplysninger.
Med denne erklæring giver du dit samtykke til at jeg må indhente og behandle personfølsomme oplysninger om dig i det omfang, der er relevant og nødvendigt i forhold til behandling og journalføring, samt til opbevaring af dine oplysninger. Det kan måske være relevant at indhente oplysninger fra dig selv, din læge, kommune eller forsikringsnetværk, afhængig af hvilke problematik, der skal belyses.
Ligeledes kan det være relevant, at jeg videregiver personfølsomme oplysninger i forbindelse med lægehenvisning, ansøgning om flere timer til forsikringsselskabet, samt hvis det bliver anmodet om status/vurdering fra kommune /offentlige myndigheder (de skal dog også have din underskrift for at kunne indhente oplysninger).
Dit samtykke er frivilligt og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til mig.
Behandling af personfølsomme oplysninger i forbindelse med journalisering sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ifølge sundhedslovgivningen har jeg pligt til at føre journal og til at opbevare denne i mindst fem år fra sidste optegnelse. Du har ret til at få aktindsigt i denne journal.
Du har ret til at få slettet andre persondata f.eks. oplysninger indhentet fra andre instanser, korrespondance med andre instanser o.l. ved forløbets afslutning.
Når der er gået fem år, efter forløbet er afsluttet, vil alle data i din journal blive destrueret via sikkerhedsmakulering. Indtil da opbevares journalen i et aflåst journalskab og i et sikret klienthåndteringsprogram (Clinic Care)
Klage
Hvis du i forløbet oplever forhold, som du er utilfreds med, opfordrer jeg dig til at sige det til mig, så vi kan løse eventuelle problemer i en dialog. Hvis du efter det, stadig er utilfreds, har du mulighed for at klage til Dansk Psykologforening.
Med ønsket om et rigtig godt og udbytterigt forløb