I enhver familie er der en rigdom af relationer og bånd. Når vi som mennesker bliver ved med at med at etablere familier og forsøge at gøre dem til et godt sted at leve, så er det vel netop fordi, de fleste trives godt med at indgå i netop den rigdom af relationer.
Med guderne skal vide, at det kan være vanskeligt. Ligeså svært, som det kan være for de voksne at finde ud af, endsige blive enige om, hvordan deres børn skal opdrages, kan det være for børn at få deres forældre til at lytte til dem og se dem.
Bedst som familien alligevel har fået skabt en vis form for harmoni, så sker der noget nyt, som kræver en ny balance: et nyt barn kommer til, en lille pige bliver pludselig teenager eller storebror flytter hjemmefra, far bliver arbejdsløs eller mor bliver syg. I virkeligheden kan man jo også sige, at livet består af evig bevægelse og forandring.